Dragonfactory Junior Rollespil (DJR)

Dragonfactory Junior Rollespil (DJR) er en rollespilskampagne, der kan kategoriseres som et ’action-rollespil’. Kampagnens målgruppe er 8-14 år og reglerne er med vilje holdt meget simple, så alle kan forstå dem. Vi mener selv, at vi har lavet en ramme og et regelsystem, som indeholder mange af de pædagogiske observationer og refleksioner, der er kommet i tidens løb. Foreningen har også et godt samarbejde med de omkringliggende institutioner og på den måde byder de ind i programmet, med hvad de har.
Er man ny spiller har vi et introhold, som man kan komme på. På den måde vil der altid være nogle frivillige på dit hold, som du kan snakke med, spørge om regler, trøstes af m.m. Derudover er det er også en god måde at lære skoven at kende på. Våben og kofter kan lånes af foreningen, ud over dette skal man selv stå for ‘basisudklædning’. Læs evt. mere om våben og udklædning her.
Ønsker du at deltage til vores kampagne, kræver det blot et medlemskab. Læs mere om det her.
*OBS Er man fyldt 15 år, er man seniormedlem og deltager som en del af arrangørholdet. Det vil sige at man optræder som frivillig.

Arrangører for denne sæson af DJR: Jannick, Jesper, Peter, Rosa og Victor  (Se frivillige her)

 

Se rollespilsdatoer her

Historie

Vi befinder os i Jarl Jokun VII’s land, som ligger i den nordligste del af Wismerheim, på grænsen til frostlandet Jotunveil. Jotunveil er et goldt land, som er stort set ubeboet af levende væsner. Det er enormt, og ingen kender til det fulde omfang af riget, da ingen har vovet sig derind i hundrede af år. Holdene har levet side om side på Jarlens jord, som deres forfædre fik tildelt af den daværende Jarl. De har siden da levet som høvdinge af deres egne små høvdingedømmer, og ingen har nogensinde betvivlet siddende Jarlers autoritet eller dømmekraft. For mange livstider siden, i en næsten glemt tid, var Jarlens land under trussel af en højere magt fra de øde egne af Jotunveil. Frostens hjerte havde hidkaldt Jotunveils monstre og sendt en hær af frostens rædsler sydpå, for at gøre en ende på livet i Wismerheim. Jokun I, den første af sit navn, som dengang levede som spejder i en for længst glemt fyrstes hær, var den første til at se truslen i øjnene, på hans færden i de nordlige egne. Han drog hastigt tilbage til sin fyrste, men blev kun mødt med spot og vanære, da ingen levende sjæl ville tro hans budskab. Fjenden kom, og fyrstedømmet gik snart til grunde. Jokun var i imidlertid draget sydpå for at søge hjælp fra Wismerheims mange styrker. Sluttet til hans sag blev en kejserlig legion, en vanæret elverfyrste og hans tilhængere, en røverslægt og de hårdføre dværge fra Tågebjergene. Alle drog de med på løfter om en bedre tilværelse under hele Wismerheims påskønnelse, da de i sandhed ville være verdens redning. Da Jokuns følge nåede den faldne fyrstes land, var intet som før – hvor der engang var liv og glæde, var der nu kun kulde, død og rædsel. Ved samlet indsats under Jokuns ledelse kæmpede den lille hærstyrke sig frem gennem fjendens uendelige linjer af monstre og tabte sjæle. De helmede ikke fra deres færd, før de fandt sig selv stående overfor selve Frosten. Da ingen af deres forsøg på at tilintetgøre ondet havde nogen effekt, besluttede Jokun at lade en gruppe udvalgte vogte Frosten i håb om, at disse ville kunne holde dens ondskab stik til evig tid. Selvom Frosten aldrig kunne besejres, var krigen vundet, og sejrherrerne drog tilbage. Jokun havde i sandhed vist sit værd som leder, og de besluttede at genopbygge det faldne fyrstedømme med Jokun som Jarl, og hver af de fire fraktioner fik hver deres del af dette land at bestyre som høvdingedømmer. Selvom de aldrig fik Wismerheims ære og påskønnelse, lever slægterne stadig videre under Jokun-familiens ledelse, og deres tilværelse i norden har siden da været præget af fred og fordragelighed.