Hold

Til DJR skal du vælge et hold, som du følger resten af dagen. Til hver spilgang bliver der udleveret kofter med forskellige farver, der tilhører forskellige hold. På den måde vælger du et hold.
På hvert hold vil der være mindst to frivillige der leder holdet og som du altid kan gå til, hvis du har spørgsmål eller oplever problemer i spillet.
Til hver spilgang kan du vælge frit mellem holdene, og du er derfor ikke låst på et hold, i en hel sæson.
Herunder kan du læse lidt om de aktuelle hold til DJR.

 

Conquistador

 

Forhistorie:

 

Kamptaktik:

 

Typiske klasser:

 

Typiske racer:

 

Typisk udseende:


 

Internt spil:

 

Primære frivillige: Jonatan og Victor (Se frivillige her)

 

 

 

 

 

 


 

 

Højelverne

Forhistorie:

“Den bevingede elver lænede sig tilbage i sin trone. Hans hænder var foldede foran ham, og hans dybe, mørkeblå øjne borede sig ind i mine. Hans bare overkrop var dækket af tatoveringer, og i hans øjne kunne man se de tusindvis af slag og oplevelser, han havde gennemlevet i sit lange liv. Han sukkede dybt. ”Så du er kommet for at høre mit folks historie, for at høre, om vores rejse gennem skyggen og for at høre, hvordan jeg gik fra at være en menig soldat uden adeligt blod til at blive konge. Det er en lang historie, og den ender ikke lykkeligt. Ikke endnu i hvert fald. Den kan ikke fortælles med kun et menneskelivs længde til rådighed. Men jeg kan vel godt fortælle dig historien i store træk…” 

Længe efter eltharinernes forsvinden, men da verden endnu var ung, eksisterede kun elverne. Dengang var elverne én stor, samlet familie, som levede i harmoni med sig selv og med omverdenen. Freden varede dog ikke ved. Eltharinernes ritualer skabte huller i verden, og fra disse huller kom skyggen. Hvad der fulgte var en lang og blodig kamp mellem elverne og væsenerne fra Skyggen. Fra harmoni kom kaos og fra kaos kom splittelse. Elversamfundet, der før var fredeligt, var nu dødeligt presset. Diskussioner omkring hvordan man håndterede skyggen opdelte elverne i grupper. Der blev dannet huse, der hver repræsenterede en familie, der havde de samme holdninger, værdier og principper. Et af disse huse, blev dannet af en menig soldat. Denne elver havde igen og igen stået i forreste linje, samlet sine soldaterbrødre og drevet fjenden tilbage, når situationen var presset. Elverens navn var Lethani. I modsætning til de andre huse, var dette hus ikke ledet af en patriark, som sad i hovedstaden, men bestod udelukkende af soldater, som stod skulder ved skulder på frontlinjen. Der gik ikke længe før Lethanis navn blev kendt, og han blev hurtigt general. Med hans forfremmelse voksede huset, og var snart på størrelse med de traditionelle huse. Den primære forskel bestod dog stadig; hvor de andre familier var bundet af blod, var de bånd, der holdt dette hus sammen smedet i kampens hede. Kampen fortsatte længe, og blev hårdere og hårdere. Som elverne blev presset, ledte de efter nye metoder. Nogle foreslog at bygge store forsvarsværker og forsvare disse, mens andre foreslog en offensiv, for at slå skyggen helt tilbage. Et enkelt hus kæmpede sågar i flere hundrede år bag fjendens linjer. Men et hus gik for langt. Et hus gentog eltharinernes fejl og forsøgte at bruge eltharinsk magi fra fordums tider til at bekæmpe skyggen. Da Lethani så splittelsen hos elverne, indså han, at den eneste måde at slå skyggen på var at tage afstand fra de elvere, der korrumperede sig selv og hinanden. At kæmpe sig igennem skyggen mod bjergene, hvor solen altid skinner, for her at finde en sikker måde at bekæmpe skyggen på, der ikke involverede eltharinernes fejlslagne magi. Sammen med sit hus drog han afsted, og de kæmpede længe og hårdt for at presse igennem Skyggens linjer. Undervejs etablerede Lethani et rigidt system af rang og ansvar for at kunne holde kommunikationen og sikre, at alt foregik som det skulle. Et enkelt fejltrin ville betyde døden for hele huset. Rejsen tog mere end 100 år, og undervejs blev der født børn, der alle blev opdraget til sværdet og buen. Deres øjne var hårde af de rædsler, de havde set, men deres arme var stærke af at svinge sværdet og deres ryg var rank af at bære metalrustninger døgnet rundt. Da rejsens mål endelig var nået, og de havde bjergene i syne, indså de, at de aldrig ville være i stand til at bestige det. Desperationen ramte tropperne. Mere end 100 års kamp, og alt sammen for ingenting. Men i denne time bad Lethani til guderne. Ikke blot til en enkelt Gud, som det var normen men til alle guderne. Han bad dem i harmoniens navn om at hjælpe hans folk gennem krisen. Guderne, der længe havde fulgt husets kamp og beundret deres styrke gik sammen, og besluttede at gøre det muligt, men ikke nemt for elverne at bestige bjerget. Da Lethani vågnede dagen efter, rejste han sig med et par vinger så flotte, at morgensolen blegnede i forhold til dem. Med disse vinger fløj han fra klippetop til klippetop med et reb, og hejste derfra sit folk op én efter en indtil de fandt et sted, der var passende; en dal mellem to klippetoppe. I midten af denne dal stod en stor obelisk, og fra den strålede så stor kraft, at Skyggen blev holdt på afstand, og elverne så her sin mulighed for at slå sig ned. Det er fra denne Obelisk, at højelvernes magikere nu henter deres kræfter, og de bærer derfor altid et stykke af stenen på sig, som de kan bruge til at trække kræfter fra obelisken.

 

Kamptaktik:

Højelverne har på deres færd været udsat for mange forskellige kampsituationer. Selvom de ofteforetrækker skjoldformationer benytter de sig derfor af mange forskellige taktikker, der afhænger af hvad situationen kræver.

 

Typiske klasser:

– Kriger
– Paladin
– Troldmænd

 

Typiske racer:

– Højelver

 

Typisk udseende: 

Højelvere har alle elverører. De klæder sig gerne i blå farver og bærer metal, hvis det er muligt.
Troldmændene (og gerne andre også) bærer desuden et lille stykke af obelisken på sig, som de kan trække et styrke fra.

 

Internt spil:

Højelverne er præget af deres færd gennem skyggen, og er derfor opdelt i et ret rigidt rangsystem. Af praktiske årsager er alle på holdet meget velkomne til at snakke med hinanden, men en højelvergeneral vil fx ikke snakke med personer af lavere rang end personen selv medmindre det er en højelver, der er tale om. Selvom skyggen for det meste er slået tilbage er højelvernes primære formål stadig at holde verden sikker og forhindre at eltharinsk magi ikke igen bliver misbrugt.


Primære frivillige: 
Jesper, Keld, Nikolai og Rosa (Se frivillige her)

 

 


 

Mørkets udvalgte

Forhistorie:

Mørkets udvalgte er kommet til Wismerheim for at samle alle under mørkets banner. De er kommet fra alle afkroge af verden, i form af mennesker og mørke væsner, der tror på mørkets kræfter og følger blindt deres leder, der er talerør for mørkets Herre. Mørkets udvalgtes mission er at sprede budskabet og forståelsen for at mørkets kræfter. De kender ikke forskel på godt og ondt, da der for dem kun findes mørket og alle de uanede kræfter, som mørket kan tilbyde. Mange ville erklære sig uenige i deres opfattelse af mørket, men for Mørkets udvalgte er det onde godt, og det gode ondt.

 

Kamptaktik:

Mørkets udvalgte kæmper ikke i traditionelle skjoldmure som andre hold, men kæmper der imod som en stor flankegruppe, der omringer og tvinger sine fjender i knæ. Møder andre hold Mørkets udvalgte skal de ikke forvente en fair kamp.

 

Typiske klasser:

– Kriger
– Tyv
– Præst
– Troldmand

 

Typiske racer:

– Menneske
– Ork
– Sortelver
– Sortgoblin
– Goblin

 

Typisk udseende:

Mørkets udvalgte er normalt klædt i sort og har mørke væsner der har masker eller er malede. Men de består også af mennesker der blot ønsker at tjene mørket.
Mørkets udvalgte genkendes på de sorte kofter.

 

Internt spil:

Når Mørkets udvalgte ikke er i kamp, laver de ritualer og ofringer i håb om at overdrage mere magt til mørkets Herre, for derved at mørkets Herre vil give dem de nødvendige kræfter, til at kunne sænke mørket over Wismerheim. De er altid interesserede i at modtage ofringer i gengæld for andre tjenester.

 

Primære frivillige: Emil, Frederik og Martin (Se frivillige her)

 

 

 


 

 

Røverne

 

 

Forhistorie:

Røverholdet kom til Wismerheim grundet rygter om guld og rigdomme. Den store Drukovski-familie har tidligere været bestående af handlende og legesoldater, indtil deres forfader, Ivan Drukovski, tog kontakt til de fjerne kroge af slægten. Her samlede han dem under en fane og ét navn. Dette navn spreder nu frygt i Wismerheims skove og landsbyer. De rejsende er altid vågne og på vagt, da et Drukovski-baghold kunne ligge ved hvert et hjørne. Røverholdet, som de populært bliver kaldt, lever for guld og sølv, og takker sjældent nej til muligheden for at blive rigere. De nyder at høre historier omkring bålet fra familiemedlemmers togter og røverier, og prøver konstant at overgå hindanden med de farligste og mest lønsomme bedrifter.

 

Kamptaktik:

Røverholdet gør meget i at ligge i baghold og angriber deres fjender, når de mindst venter det.

 

Typiske klasser:

– Kriger
– Tyv
– Ranger

 

Typiske racer:

– Menneske

 

Typisk udseende:

Røverholdet går oftest i mørke farver, og skjuler sit ansigt bag masker og strudhætter. De har oftest læderrustning på med skin og pels og hvad de ellers har stjålet på tidligere togter.
Røverholdet kan genkendes på de brune kofter.

 

Internt spil:

Røverholdet står sammen i tykt og tyndt og alle vil gøre deres bedste for, at familien kommer til at blive rig. På holdet hører man tit folk kalde hinanden for bror, søster, onkel, tante osv. Familien er det eneste der står højere end guld, på deres liste.

 

Primære frivillige: Jannick, Kevin og Mette (Se frivillige her)

 

 

 

 


 

 

Tordenskjolds marine

 

Forhistorie:

Det var midt på dagen og de var stadigvæk ikke stødt på disse frygtelige skabninger. Dette irriterede admiral Marco, som er efterkommer af den ustoppelige Tordenskjold. Selvfølgelig var der brok henne fra kansler Thoning, der havde iværksat denne plan om at udrydde skabningerne, som der mener at de har den ære, at selv at kalde sig ved navn. Disse orkere var nogle frygtløse fjender. Under dækket kunne man høre den syge del af besætningen jamre. Marinens bedst læge Jessica var i fuld gang med at få de ‘gale’ mennesker, som hun kalder de syge, i gang med at være produktiv. Efter at admiralen havde stået i sine egne tanker, råber spotteren: ”ukendt skib i sigte”, og med det samme griber den hurtige kaptajn Monty, sin kikkert og ser det, som indtil videre ser ud som syv orlogsskibe og flere fregatter. Monty bringer hurtigt informationen videre til admiral Marco og bag ved ham sidder kansler Thoning, på sin sædvanlige stol, og overhører det. Han siger med det samme til Marco, at han er nødt til at udrydde disse pøbler. Admiralen adlyder selvfølgelig kansleren, da det er ham som står for kampagnen mod orkerne. Marco beordrer kaptajn Monty til at sætte kurs mod den opstående fjende. Samtlige otte Tordenskjold-orlogsskibe og ti fregatter, følger efter flagskibet, hvor både admiral Marco, kansler Thoning og kaptajn Monty befinder sig på. Inden for fem minutter lyder de første brag. En stakkels kanonbåd er blevet ramt i masten af fjenden. Uden at tøve, beordrer admiral Marco til at ligge bredside kanonerne imod fjenden. Få sekunder efter lyder kommandoen ’affyr’. Hundrede af skud flyver mod fjenden, og rammer dødeligt præcist, men det varer ikke længe før fjenden besvarer ilden. Under dækket kan man hører brok fra Jessica, da antallet sårede mennesker stiger. Kampen fortsætter i flere dage og nætter, hvor skib efter skib bliver sunket på begge sidder. I løbet af den sidste time, er et stormvejr begyndt at snige sig ind på de to flåder. På dækket råber admiral Marco til Kaptajn Monty, at han skal lægge kursen mod en af de få resterende fjendtlige fregatter. Kansleren er allerede gået i kahytten, da han mente at det blev for voldsomt. Der går to minutter og det store orlogsskib nærmere sig, i god fart, på fregatten. Det næste der sker er, at det store almægtige orlogsskib smadrer sin front ind i siden på fregatten. Kursen har været meget præcis, da den fantastiske og præcise kaptajn Monty har styret skibet. Der er nu kun det ene Tordenskjold-flagskib med admiralen, hans to nevøer Monty og Thoning og den stride læge Jessica ombord. Ud over dette er der de to transportskibe, som er hårdt beskadiget. Fjenden har kun ét ækelt slagskib tilbage og bliver smadret af en masse velplacerede skud fra flagskibet. Kansleren er med til at se sejren, da han igen står på dækket og jubler. Imens ser admiralen mere alvorligt på situationen, da hans skib ligner en hullet ost, af alle de kanonkugler. Samtidig dirigerer kaptajn Monty flagskibet og det to transportskibe forsigtigt mod land. De opdager hurtigt, at de befinder sig fjernt fra hjem. Det viser sig, at de er kommet til et land ved navn Wismerheim. Her vil de genopbygge deres tabte flåde, sammen med sin marine. Admiral Marco, Kansler Thoning, Kaptajn Monty og lægen Jessica er med det samme begyndt på denne mission, som de har sat sig for at udrette.

Kamptaktik:

Tordenskjolds marine bruger den klassiske form for kamp med sværd og skjoldmure. De er dog også kendte for deres langdistance våben såsom buer, pistoler og rifler, som de bruger bag deres skjoldmur. Generelt har Tordenskjolds marine det bedst med at holde afstand til fjenden, men når det virkeligt gælder er de mere end villige til at gå på nært hold, hvor de vil ødelægge fjendens formationer ved hjælp af rifler, som laver vindpust.

 

Typiske klasser:

– Alle klasser

 

Typiske racer:

– Menneske

 

Typisk udseende:

 

Internt spil:

Tordenskjolds marine er et hold bestående af tre frivillige med titler som følger flådens rank. Lederen på dette hold er admiral Marco Tordenskjold. Herefter kommer kansler Tobias Thoning, som går under sit efternavn. Til sidst har vi kaptajn Monty den Navnløse. Internt på holdet optræder man som søfolk i flådens række. Som søfolk er man meget loyal overfor de overordnede og må selvfølgelig altid stille spørgsmål.

 

Primære frivillige: Marco, Monty og Tobias (Se frivillige her)