Hos Dragonfactory har du rig mulighed for at udfolde dig i universer som Dungeons & Dragons, Warhammer eller bare hygge over et godt gammeldags brætspil. Ser herunder hvad vi blandt andet tilbyder
Rollespils foreningen Dragonfactory er der også mulighed for at spille forskellige strategiske figurspil. Warhammer 40k, warhammer 9 age, AoS, Wargames.
De gennemgående fælles er at figurspillene kræver små plastik/metal figurer for at kunne spilles. Hver spiller har oftest sit eget hold, som de måske har malet for at det ser flot ud. Og så spiller man typisk 1 mod 1.
I foreningen arbejder vi på at mødes hver onsdag fra ca klokken 18 og spille figurspil, og dertil har vi én søndag om måneden hvor vi mødes i nogle flere timer og får et par kampe eller prøver nogle af de figurspil, som tager længere tid at spille.
I forbindelse med Warhammer AoS prøver vi at få nye ind i hobbyen ved at man kan starte sin hær med en “startboks” med figurer, og så spille med den – så kan man finde ud af om det er noget for en, før man køber ind til en hel hær.
Det kan også være at man måske kan låne en hær, men her må man spørge foreningens medlemmer, da foreningen ikke ligger inde med nogen hære.
I foreningen har vi et dedikeret Dungeons & Dragons spillerum, det er indrettet som en eventyr kro hvilket gør det muligt at indleve sig 100% i et univers du helt selv vælger. For at kunne bruge DnD rummet og sikre sig at man ikke støder ind i andre grupper, skal man melde sig til via Kalenderen.
Vi har mange forskellige brætspil i foreningen, både nogle som taget 10 min. men også nogen som tager mange timer.
man er altid velkommen som senior medlem til at komme ned i foreningen bruge vores brætspil.
Der afholdes brætspils aftener hvor der er mange der mødes og spiller forskellige brætspil.