Scrolls
For at kunne kaste magi anvendes det vi kalder ’scrolls’, som er magiske skriftruller, bestående af et stykke papir med tekst på. For at kunne anvende disse scrolls skal du have evnen til at læse magi.
Når man skal bruge en scroll, læses teksten på scroll’en højt. Derefter er magien i scroll’en brugt, og man river sin scroll over. Derved kan scrolls kun bruges én gang.
Får man en magi kastet på sig, via en scroll, kan det være forskelligt, hvilken magi man er blevet ramt af, afhængig af scroll’en. En god huskeregel er at høre efter, hvad den der kaster magien på dig siger.
Hvordan får jeg scrolls?
Du kan downloade dine scrolls herunder og printe dem ud.
Husk, at du kun må tage 2 nye scrolls med til hver spilgang. De skal have et stempel i check-in for at virke.
*Tip: Du kan gøre dine scrolls mere ’scrolls-agtige’ ved at male dem med kaffe og putte dem i ovnen. Få eventuelt dine forældre til at hjælpe med det.
Fagter
Udover at få magi fra scrolls kan troldmænd også en række fagter, der kan bruges uden scrolls. Fagterne kan kun bruges, hvis troldmanden besidder en troldmandsstav, som vedkommende kan trække magi fra. Herunder kan du se, hvordan du bruger fagterne.
Skjold
Skjoldet symboliseres ved at troldmanden står stille og holder staven vandret hen over brystet. Et beskyttende usynligt skjold dannes rundt om troldmanden, så længe den står sådan. Skjoldet gør således troldmanden totalt usårligt. Når skjoldet kastet må troldmanden ikke bevæge sig eller snakke, da det kræver dens fulde koncentration.
Man kan kun kaste denne magi én gang i en kamp.
Stå
Stå betyder at man kan få en anden spiller til ikke at kunne flytte sine ben fra stedet. Det vil sige, at den spiller man peger på godt må bevæge sine arme og slås. Troldmanden skal selv blive stående, med begge hænder på staven, rettet mod den spiller der kastes stå på.
Man kan kun kaste denne magi 1 gang pr. kamp.
Ildkugle
For at kunne kaste en ildkugle skal man have en ildkuglelignende genstand i form af en købt ’fireball’ eller en skumbold. En troldmand må kun bære 1 ildkugle, men må kaste ildkuglen så mange gange vedkommende kan i løbet af en kamp. En ildkugle giver 1 KP i skade.
Vindpust
For at kunne lave vindpust skal du holde kontakt med målet og råbe “vindpust!”. Målet du kaster magien på vælter.
Man kan kun kaste denne magi 1 gang pr. kamp.